Hende den flotte.

Jeg har en veninde. Ikke en hvilken som helst veninde. En rigtig veninde. Hende jeg kan hade og elske på samme tid. Hun har stået ved min side i adskillige år. Igennem lidt af hvert. Nogen perioder med pause, og andre med konstant kontakt. Begge dele har været godt.

Vi kan grine, og vi kan snerre. Vi kan være enige og vi kan være uenige. Vi kan snakke, og vi kan være stille. Vi kan danse og vi kan skråle. Vi kan drikke kaffe og vi kan se ud som vi gør. Med morgenhår og nattøj, og i det stiveste kluns og med make-up.

Hun er den flotte veninde. Hende med det lyse hår, og den velformede krop. Hende fyrerne kigger efter, og hende der får dem blød i knæene. Eller noget andet. Hun har en effekt på fyre. Hun tænker ikke selv over det. Jeg gør. Jeg ser og observerer. Morer mig over fyrene, der lige så stille falder på stribe.

Hun er noget så stædig, og noget så irriterende. En rigtig veninde, der kan få mit pis i kog. Men jeg kan også mærke varme med hende. Jeg kan fortælle min livshistorie og hun forstår. Hun kan fortælle hendes livshistorie, og jeg forstår.

Hun ved meget om mig. Nærmest alt, og faktisk som den eneste. Jeg har aldrig tvivlet på hende. Jeg har tillid til hende. Når det brænder på, så står hun der. Når det brænder på, så står jeg der.

Kære veninde. Jeg holder af dig helt ind i hjertet, og jeg synes du er irriterende. Ligesom jeg er. Men det er alt eller intet. Hele pakken. Eller ingen pakke. Jeg har valgt hele pakken. Og du har valgt hele pakken. Hele pakken kan også gøre ondt. Vi skal fortælle hinanden, når det gør ondt mellem os. Du skal vide det, og jeg skal vide det.

Men vi to, vi er her. Måske bliver vi ved med, at være her. Måske genforenes vi om mange år. Måske slutter det bare på et tidspunkt. Eller også bliver det ved. Jeg håber, at det bliver ved.

Men du og jeg. Vi har noget specielt. Noget specielt, som vi altid vil kunne kigge tilbage på. Sammen eller hver for sig. Tak for dig, tak for mig og tak for os!