Så sad vi der.

Fire piger, vi manglede én. På en bar. En hyggelig aften. Fire piger, der har kendt hinanden i lang tid. Fire piger der taler om alt og intet her i vores verden. Vi spiser god mad, vi drikker god kaffe, vi får os nogle gode snakke, nogle af os ryger gode smøger, vi får os nogle gode grin, vi får os nogle nederlag, vi snakker om hinanden og vi snakker om jer.

Men vi snakker aldrig helt om, hvad vi så godt kan lide ved hinanden. For hvem fanden gør egentlig også det? Hvornår får du egentlig sagt til din veninde, hvad du VIRKELIG godt kan lide ved hende? Jeg vil næsten gætte på, aldrig. Det er nu også okay, for sådan er vi bare. Vi tænker måske ikke så langt eller får sagt det vi gerne vil sige, når vi tænker det.

Men der sad vi. Os piger. Pludselig fra højre benet, kom der et forslag. Et forslag som gjorde, at alle blev stille et sekund og kiggede forvirret på hinanden, ikke mindst på hende der forslog det. Forslaget lød på, om vi ikke lige skulle fyre en runde af med positive ting, vi synes om hver og én. En anelse hippieagtigt.

Vi grinede lidt og legede med tanken om, om vi nu skulle sidde og holde i hånd og kigge hinanden dybt i øjnene. Det der blev antaget som en lille joke, fra alle sidder, blev pludselig seriøs. Spørg mig ikke hvorfor. Men det gjorde det. For kunne det egentlig ikke være meget rart, at høre hvad ens veninder har og sige om en og hvordan de ser en? Er vi selv helt galt på den, eller ser de mon det jeg ser?

Den hippieagtige runde begyndte, uden at holde i hånd og kigge hinanden dybt i øjnene. Vi startede med én, hvor vi hver især gav hende komplimenter. Dig som sidder på den anden side af skærmen, tænker måske, at det her lyder en anelse mærkeligt og skørt. Lad mig bare indrømme, at JA vi er en smule skøre, og skral griner af vores egne jokes som er så platte, at andre udefra vil dømme os gevaldigt. Men helt seriøst, så har vi det bare sjovt og er os.

Som runden skred frem, hvor der indimellem kom lidt fnis og grin, lyste hver og en op(i hvert fald som jeg oplevede det), og ryggen blev måske en anelse mere rank den aften. I hvert fald bare for en kort stund. Det var fandme godt! For det var både rart at fortælle og tage imod komplimenter. Vi kunne selvfølgelig ikke undgå, at der kom lidt blus i kinderne og en anelse generthed. Men det var rart. Og det synes vi faktisk alle. At få så mange gode ting af vide, på så kort tid, det sker MEGET sjældent. Faktisk, var det fedt at høre, at sådan som jeg ser mig selv, ser de også mig. Det er altid interessant og blive klogere på sig selv.

Det der startede som en joke, endte ud i endnu mere grin og store smil, som gjorde at vi sluttede med tanken om en god aften. En med dem vi holder af. Dem vi har det sjovt med. Dem vi kan dele med. Dem vi kan give komplimenter og de ved, at vi mener det.

Så husk det nu, giv din sidemakker et kompliment på vejen! og nyd det gode vejr idag, imorgen starter det hele igen 😉