Kritisk hverdag.

Jeg er gennem træt. Sådan rigtigt træt. Især når vi rammer kl.20. Der kunne jeg smække hovedet ned i puden og skrige, “HVORFOR FANDEN ER KLOKKEN KUN 20!” Det gør jeg selvfølgelig ikke. For dem herhjemme eller naboen, vil nok undre sig.

Jeg er inde i en periode, hvor jeg ikke kan finde rundt i weekend og hverdag. Min weekender er fyldt med glade dage og jeg glemmer hurtigt, at der findes en hverdag på den anden side. Indtil mit vækkeur ringer kl.07:30(ja, jeg møder først kl.9) og jeg lige bliver mindet om, at det er mandag igen og der er fem dage til, at jeg endnu engang kan lade alarmen gå sit eget liv.

Ny udsprunget studenter pryder min Instagram og Facebook, og på lørdag kan jeg sige hej til endnu flere glade mennesker, der sætter gummistøvlerne i mudderet på Roskilde Festival. Lidt misundelig har man da lov til at være. En uge med druk, kolde nætter og måske en omgang klamydia. Ej, jeg tror faktisk hellere, at jeg springer over og nyder mine varme nætter under dynen herhjemme.

Men jeg kunne sku sagtens hoppe på en gyngende vogn med sprut, høj musik og tonedøve stemmer, og joine de glade studenter der nu har sagt hej til frihed, i hvert fald for en stund. Desværre er jeg ikke blevet inviteret, så jeg må nøjes med at mindes min køretur for to år siden.

Selvom jeg hverken skal på festival eller køre i studentervogn, så regner jeg med en uge syd på, hvor jeg vil pryde Instagram med gode misundelsesværdige billeder. Jeg kan sku også godt! Jeg glæder mig til sommerferie, hvilket snart venter på mig. Halvanden uge ca., så kan jeg nyde friheden i to uger, indtil jeg igen sætter min snart flade røv på kontorstolen. Man skal vel arbejde for føden!

Ps. billedet har ingen relevans, andet end at det imorgen er lillefredag og et glas vin aldrig skader 😉