Kom ind i kampen!

Vi bestilte en ordentlig omgang mad. Du ved, et herre måltid, som de fleste måske vil kalde det. Det kommer nok an på hvem du spørg.

En god burger, med tilhørende pomfritter. Det hele røg ikke ned. For når man taler som meget som vi gør, så går der også længere tid mellem bidderne. Det vil sige, at maven bliver hurtig mæt.

Når vi snakker så meget som vi gør. Og jeg mener altså ikke jer, men hende og jeg. Ja så bliver vores kaffe dates eller måltider ret lange. Der kan hurtigt gå 6 timer, hvis ikke mere, og der er vi slet ikke færdige. Vi snakker meget. Rigtig meget. Vi vender lidt af det hele. Vi snakker især om fyre. Vi er vel piger. Og vi er vel 20. Lige over, lige under.

Snakken falder altid på de der dybe stemmer, behårede kroppe og ja hvad der ellers hører med. Fyre altså. Det er dem jeg taler om. Vi fortæller både vores tilfredshed over det andet køn, men største delen af tiden, taler vi om den evige gåde. Den evige gåde, som jeg aldrig tror vi løser. Måske vil I sige det samme. Altså jer fyre. Lige så svære I synes vi er, lige så svære synes vi I er. Det er lige før, at vi er nået til den konklusion, at vi har byttet roller, og I nu har indtaget vores rolle.

Vores rolle, som dem der skal jages og spiller kostbare. Dem der er sværere og få fat på, og fylder os med utålmodighed og irritation. Vi kan sgu ikke finde ud af jer. Okay, hvis vi så har byttet roller, så må I også finde jer i, at vi tager den op. Men det bliver hurtigt til, at vi er desperate. Så hvad skal der ske?

Vi synes I er blevet nogle vatpikke, der ikke længere tør ikke en skid og som hverken, vil have det ene eller det andet. Vi er lige til. I hvert fald hende og jeg. Og mange af os. Vi gider ikke altid, at tingene skal være tæt pakket ind. Hvor svært kan det være? Giv os nu noget og lad vær med at være en tøs. Stram ballerne og kom ind i kampen!