Det er ikke mig det der…

Det er fredag aften. En dejlig fridag har jeg haft mig, og lidt shopping og en cafetur med en god veninde skulle der da lige til.

Min aften vil faktisk ikke bestå af andet end tv og hygge under dynen. Hvilket passer mig perfekt. Intet bedre. Jeg har lige siddet og kigget på nogle selfies, som jeg fik taget idag. Selfies hvor der var smil og hvor der ikke var. Det slog mig lige pludselig, at de billeder hvor jeg ikke smiler, kan jeg faktisk ikke kende mig selv eller synes at jeg ser godt ud. Det er sku ikke mig det der og det satte egentlig mine tanker lidt igang.

For hvor ofte bliver der ikke taget billeder, hvor ansigtet skal sidde så stramt som muligt og munden helst skal strutte lidt.

Vi skal jo gerne se lidt snobbet ud. Et smil, som faktisk får hele dit ansigt til at lyse op, må ikke være med. Selvom det gør noget andet. Noget bedre. Det gik virkelig op for mig, at jeg slet ikke kan kende mig selv på de billeder. De billeder hvor der mangler et smil, beskriver på ingen måde hvem jeg er og hvad jeg står inde for. Men når jeg derimod viser et smil, kan jeg kende mig selv igen. Mig som jeg kender. Hende der smiler, griner, er udadvendt og selvfølgelig kan være skide stædig og skeptisk, men et smil betyder mere end du tror. Så derfor, smil. Jeg er helt sikker på, at det klæder dig 😉