Må jeg egentlig godt sige nej?

Egentlig så føler jeg ikke rigtig, at jeg må. Det er som om, at det ikke er tilladt. Folk kigger mærkeligt og ikke alle har forståelse.

Jeg er ikke længere en person, der går i byen som før.

Der var fødderne ømme, øjnene tørre, maven og hovedet ristet og alkoholen fyldte i mine blodbaner. Det er ikke længere hvad jeg synes der er sjovt. Jo engang i mellem sker det da, at jeg snupper en bytur, men når jeg gør det, så er alkoholforbruget formindsket i forhold til før. Jeg nyder hellere nogle enkelte drinks og god musik, mens hofterne bliver svinget fra side til side. Det er min måde at gå i byen på. På den måde, får jeg hørt god musik, drukket gode drinks, snakket, grint og samtidig kan jeg lave noget dagen efter. Det er den bedste måde jeg går i byen på og jeg nyder det, for jeg kan ligefrem også huske hvad jeg sagde aftenen før.

//ChristineEmilie